løbe

From Old Norse hlaupa (“to leap, jump, spring”), Proto-Germanic *hlaupaną, cognate with Swedish löpa, English leap, German laufen, Dutch lopen.

• IPA^(key): /løːbə/, [ˈløːb̥ə], (colloquial) [ˈløːʊ]

løbe (past tense løb, past participle løbet)

1. to run

• “løbe,2” in Den Danske Ordbog
• “løbe,2” in Ordbog over det danske Sprog

From Old Norse hleypa (“to cause to run”), from Proto-Germanic *hlaupijaną, a causative of Proto-Germanic *hlaupaną (“to run”) (Danish løbe).

løbe (past tense løbede, past participle løbet)

1. (transitive) to curdle (to make the milk run together)
2. (intransitive) to curdle

• “løbe,3” in Den Danske Ordbog
• “løbe,3” in Ordbog over det danske Sprog

From Old Norse *hleypir, from Proto-Germanic *hlaupijaz, cognate with Icelandic hleypir (“rennet”), Norwegian løype, Swedish löpe. The noun derived from the verb *hlaupaną (“to run”).

• IPA^(key): /løːbə/, [ˈløːb̥ə]

løbe c (singular definite løben, plural indefinite løber)

1. rennet (enzym for making cheese)

• kalveløbe
• osteløbe

• “løbe,1” in Den Danske Ordbog
• “løbe,1” in Ordbog over det danske Sprog