flængia
Old Swedish
Etymology
From Old Norse flengja, from Proto-Germanic *flangijaną (“to beat, whip”), from Proto-Indo-European *pleh₂k- (“to beat”).
Conjugation
Conjugation of flængia (weak)
present | past | ||||
---|---|---|---|---|---|
infinitive | flængia | — | |||
participle | flængiandi, flængiande | flængder | |||
active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | flængir | flængi, flænge | — | flængdi, flængde | flængdi, flængde |
þū | flængir | flængi, flænge | flæng | flængdi, flængde | flængdi, flængde |
han | flængir | flængi, flænge | — | flængdi, flængde | flængdi, flængde |
vīr | flængium, flængiom | flængium, flængiom | flængium, flængiom | flængdum, flængdom | flængdum, flængdom |
īr | flængin | flængin | flængin | flængdin | flængdin |
þēr | flængia | flængin | — | flængdu, flængdo | flængdin |
mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | flængis | flængis, flænges | — | flængdis, flængdes | flængdis, flængdes |
þū | flængis | flængis, flænges | — | flængdis, flængdes | flængdis, flængdes |
han | flængis | flængis, flænges | — | flængdis, flængdes | flængdis, flængdes |
vīr | flængiums, flængioms | flængiums, flængioms | — | flængdums, flængdoms | flængdums, flængdoms |
īr | flængins | flængins | — | flængdins | flængdins |
þēr | flængias | flængins | — | flængdus, flængdos | flængdins |
Descendants
- Swedish: flänga
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.