skød

From Old Norse skaut.

• IPA^(key): /skød/, [sɡ̊øð]

skød n (singular definite skødet, plural indefinite skød)

1. lap

   Jeg lå med hovedet i hans skød.

   I lay with my head in his lap.

2. womb, uterus
   • 2014, Martin Jensen, Magtspor, Klim, →ISBN:

     Træskærerenken havde vist ham, at legemet kunne følge sin egen drift, men havde også vidst, hvordan man hindrede sæden i at slå rod og vokse i hendes skød.

     The woodcutter widow had shown him that the body could follow its own urge, but had also known how to prevent the semen from taking root and growing in her womb.

   • 1930, Marcus Lauesen, I morgen, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Og Mors bedrøvede Øjne og den glædesløse Begyndelse til Liv i hendes Skød.

     And mother's sad eyes and the joyless beginning of life in her womb.

3. vagina
   • 2008, Hanne Reintoft, Strejf af nådens vinge, ArtPeople, →ISBN:

     Ærgerligt og hårdhændet kastede han hende om på ryggen, stødte sit lem i hendes skød og gjorde sig færdig.

     Irritatedly and brusquely, he threw her on her back, thrust his cock into her vagina and finished.

4. (figuratively) bosom, protected place
   • 1909, Sophus Claussen, Imperia:

     Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning, / urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød, / mørk og ubøjelig — ofte jeg drømmer mig død.

     I am Imperia, queen of the landmass, / ur-strong like the cold that slumbers in the bosom of the mountains, / dark and inflexible — often I dream I am dead.

   • 1904, Jeppe Aakjær, Vredens børn:

     Den argeste ulv i skovens skød / blev slikket engang af sin moder.

     The most ferocious wolf in the heart of the woods / was once licked by its mother.

skød n (singular definite skødet, plural indefinite skøder)

1. tail, skirt
2. basque

See skyde.

• IPA^(key): /skøːd/, [sɡ̊øðˀ]

skød

1. past of skyde