hjælpeløs

hjælp (“help”) +‎ -e- +‎ -løs (“-less”)

hjælpeløs (neuter hjælpeløst, plural and definite singular attributive hjælpeløse, comparative hjælpeløsere, superlative (predicative) mest hjælpeløs, superlative (attributive) mest hjælpeløse)

1. helpless
   • 1955, Vilhelm Peter Grønbech, Vor folkeæt i oldtiden:

     Så absolut er sammenhængen, at den enkelte slet ikke kan existere for sig, at han, så snart båndet løsnes lidt, synker ned som den hjælpeløseste skabning af alle.

     The connection is so absolute that the individual simply cannot exist independently, that he, as soon as the bond is loosened slightly, slumps like the most helpless of all creatures.

   • 1945, Vilhelm La Cour, Paa vej mod katastrofen: Det land utopia:

     Han, den »kølige« den »dagklare« blev en af vor Politiks hjælpeløseste Drømmere — en Fredsfantast, hvis Forudsigelser altid viste sig fejlagtige, og hvis ulykkesbringende Indflydelse paa dansk Statspolitik voksede proportionalt med ...

     He, the »cool«, the »day-clear«, became one of the most helpless dreamers of our politics — a peace fanatic, whose predictions always turned out to be wrong, and whose unfortune-bringing influence on Danish state politics grew in proportion with ...

   • 1964, Samuel Besekow, Skrædderens søn: uvederhæftige virkelighedsbetragtninger:

     Hun græd, for hun forstod aldrig at den store, mægtige Melech var den hjælpeløseste af alle.

     She cried, for she did not ever understand that the great, powerful Melech was the most helpless of them all.