fejle
Danish
Etymology
From Low German feilen, from French faillir.
Pronunciation
- IPA(key): [ˈfɑɪ̯lə]
Verb
fejle (imperative fejl, infinitive at fejle, present tense fejler, past tense fejlede, perfect tense har fejlet)
- to fail
- to err, to be mistaken
- (chiefly in relative, interrogative or negative contexts) to suffer from (a disease)
- Hvad fejler du?
- Jeg fejler ikke noget.
- 2009, Stine Lønbæk, Det Forbandede Hemmelige Liv, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 62:
- ... at fejle næsten hvad som helst andet, end det Stine fejlede.
- (please add an English translation of this quotation)
- 2016, Mads-Peder Winther Søby, Digteren mellem linjerne, BoD – Books on Demand, →ISBN:
- Det må være mærkeligt at være syg og fejle noget, der ikke findes.
- (please add an English translation of this quotation)
Usage notes
Constructions such as *hun fejler kræft, *de fejler blindtarmsbetændelse are impossible. Lide af, however, may be used thus.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.