efterfølge

efter (“after”) +‎ følge (“follow”)

efterfølge (imperative efterfølg, infinitive at efterfølge, present tense efterfølger, past tense efterfulgte, perfect tense har efterfulgt)

1. to succeed, e.g. as monarch
   • 2011, Thomas Thurah, Anker Jørgensen. Statsminister.: Revideret udgave., Art People, →ISBN:

     Den anden ting: Knud Heinesen vil gerne efterfølge Anker Jørgensen som formand for Socialdemokratiet.

     The other thing: Knud Heinesen wants to succeed Anker Jørgensen as chairman of the Social Democrats.

   • 2016, Nellie Vierhout, Fra kalif til konge: 1000 års spansk historie fortalt gennem 24 personer, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     Hvis sønnen blev rigtigt opdraget, som en god og patriotisk katolik, ville han senere kunne efterfølge Franco. I marts 1947 vedtog man en ny arvefølgelov.

     If the son was properly raised, as a good and patriotic catholic, he would later be able to succeed Franco. In March of 1947, a new law of succession was passed.

   • 2006, Thyge Svenstrup, Arup: en biografi om den radikale historiker Erik Arup, hans tid og miljø, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 162:

     Det var tiden (1937) lige efter det opslidende slagsmål om, hvem der skulle efterfølge Aage Friis som professor, hvor Arup efter en hård kamp fik anbragt sin elev Albert Olsen.

     It was the time (1937) just after the tiring fight about who was to succeed Aage Friis as professor, where Arup, after a tough struggle, had his student Albert Olsen placed.